Komponist
English version
Opdateret d. 31.10.2015

Finn Høffding-gennemgangen er nu færdig i en første gennemskrivning

Teksten findes her

Operapremiere 27 August

Lænker er vel overstået!

Alfabet Igen

Søndag d. 2/10 kl.16.00 opføres Alfabet for orgel og recitation i Husum Kirke.
Denne gang med mig ved orglet og Tobias Fensløv som oplæser
Alfabet udgøres af de ti første digte af Inger Christens digtsamling af samme navn
Koncerten holdes sammen med min gamle gode ven Flemming Friis, der også selv spiller sit "Noget I Natten" for orgel og recitation.
Derudover fylder Flemming og jeg programmet ud med egne værker

To nye CD'er

Trio Ismena har indspillet min klavertrio "Divertimento" (hør 1.sats)
koret MPIRI har indspillet mine to Reverend Dünn-motetter (hør "late september villanelle")

Dur-Mol-teori

I mit fortsatte arbejde indenfor dette område uploader jeg nu tre råtekster, der i deres stadige udarbejdelse har fundet en midlertidig, - omend ikke korrigeret - form. Det, der startede som en ren undersøgelse af funktionsharmonikken har under skyldig hensyntagen til den danske traditions udvikling udvidet sig til en undersøgelse af dur-mol-musikkens teori. D.v.s. en undersøgelse af de tre hovedteorier indenfor området: Generalbasteorien, Fundamentalbasteorien og Funktionsharmonikken. Forholdet mellem disse teorier og musikken er ikke ulig forholdet mellem de forskellige religioner og en Gud. Empirien er den samme, men aflokkes yderst forskellige udtryk alt efter teoretisk tilgang. Hvem har ret? Hvem bør dø?
Dette er endnu uafgjort.
Teorien op til Hauptmann
Fra Hauptmann til Høffding og Carl Dahlhaus's Riemannkritik.

Toccata

Min Toccata (hør den!) er blevet præmieret. Statens Kunstfondslegatudvalg skriver: ”Det er en sjældenhed, at orgelet kommer i spil som koncerterende instrument foran symfoniorkesteret. Hvidtfelt Nielsen disponerer i sin "Toccata" kræfterne elegant og frembringer en stor udtryksmæssig spændvidde. Der er voldsomhed, lyrik, gestik og klanglig opfindsomhed. Det er et prægtigt og betagende værk! En koncert og et klangstykke, hvor orgelpartiet som den relativt sjældne gæst, undgår genrens mest oplagte forventninger og fordomme”.
Toccata.pdf

Nye Artikler

2015 udkom min store gennemgang af historien bag den altererede vekseldominant, "Hvem er altereret"
Se også de to gamle artikler om Jørgen Jersilds positions-analyse og harmonikken i romantisk musik
èn i "Nielsen Studies Vol V" og én på det virtuelle musikforskningsforum "DMO"

Se klip fra Edens Gave

Åbningen af II akt
Ædescenen!

STRØM - Music for a house

Hør uddrag af lydsporet til første del af STRØM-festivalens åbningskoncert 2011. Uropførelse 15/8 kl.22.00!! Fuldt Lydspor kan høres her. Muligvis lang tids download. Fuldt Lydspor med midiimitation af orkester kan høres her. Muligvis lang tids download.

Symfoni nr. 3 Indspilles på DACAPO foråret 2016. Som at sidde på et torv eller en af af en given storbys smukke pladser. Rammen bestående af de omgivende huse er fast, men menneskemylderet forandrer sig ustandseligt. En sværm af enkeltindividder, der uden reference til hinanden alle er på samme sted på samme tidspunkt... (om en symfoni)

Interview på Den 2. Radio.


Hør sample fra min samtale med Jesper Lützhøft eller det hele...
Lyt til værkuddrag HER eller gennem værklisten
Klik på værkerne i værkfortegnelsen
og se anmeldelser, programnoter og nodeeksempler!

Musik til brug i kirken: Orgelkoral/ Korkoraler/ Motetter
Læs anmeldelser
Direkte adgang til publikationer gennem tiderne
Undervisningsmateriale til download
Kontaktoplysninger

Introvignetten er fra Music for a House, der uropføres 15/8/11

 Svend Hvidtfelt Nielsen







KORT OVERSIGT OVER KOMMENDE OG FOREGÅENDE BEGIVENHEDER SAMT SIDENS INDHOLD

Symfonien indspilles på DACAPO i foråret 2016.

Lænker - Opera i to akter

Lænker opførtes her til sommer af Århus Sommeropera i Helsingør Teater i den gamle by i Århus. Spilledagene var 27/8, 30/8, 31/8, 2/9, 0g 3/9.
Operaens historie udfoldes omkring en dreng, der holdes lænket til et træ af sin bedstemoder, således at en gammel profeti kan gå i opfyldelse til alles bedste.
Det kunne rejse spørgsmålet om den enkeltes lykke overfor almen lykke. For ikke at tale om spørgsmålet om hvad lykke er. Og hvad frihed er? Vores hovedperson når at opleve at blive fri, min i sin frihed miste alt han havde: Venner, kærlighed, familie. Ja, så er det afsløret. Men gå ind at se den alligevel. Der er meget mere end et start- og et slut-punkt.For det, operaen dybest set handler om, er menneskeliv og menneskelige relationer.
Der er fem roller: Adam (landsbydrengen i gården):Valdemar Villadsen Hans bedstemoder: Ulla Kudsk Jensen Noah, Adams bedste ven: Jens Bruno Hansen Eva, Noahs datter, Adams barndomsven, som hjemkommet fra storbyen fuldstændig fordrejer hovedet på stakkels Adam: Stina Schmidt Præsten, den lidt latterlige ikke helt efne repræsentant for by og samfund. Som dog rummer andet end han umiddelbart giver udtryk for: Jesper Mikkelsen.
Midiversioner af akt1 og akt2.

Præmiering

Statens Kunstfonds Legatudvalg har i 2014 præmieret min Toccata. Udvalget skriver:”Det er en sjældenhed, at orgelet kommer i spil som koncerterende instrument foran symfoniorkesteret. Hvidtfelt Nielsen disponerer i sin "Toccata" kræfterne elegant og frembringer en stor udtryksmæssig spændvidde. Der er voldsomhed, lyrik, gestik og klanglig opfindsomhed. Det er et prægtigt og betagende værk! En koncert og et klangstykke, hvor orgelpartiet som den relativt sjældne gæst, undgår genrens mest oplagte forventninger og fordomme”
Et råklip af koncerten kan høres her

Biografi

En ny biografi er udarbejdet af Dansk Komponistforening. Den kan ses her: http://www.komponistforeningen.dk/node/8751

Orgelkoncert

Koncerten er færdig. Den opførtes 30/10 i symfonisk sal i Århus. Jeg spillede orgelstemmen. I forhold til nedenstående tanker, som er udformet under selve processen, kan jeg sige, at heller ikke den her præsenterede version kom til at holde stik. I den endelige version smelter de forskellige tiltag faktisk endnu mere sammen. Se selv efter Toccata.pdf.

Tekst fra december: Efter tre forgæves forsøg er der endelig kommet gang i orgelkoncerten til Århus Symfoniorkester. Den har fra start været planlagt som en gigantisk Toccata, hvor orkesteret skulle vokse ud af orglet og fungere som en udvidelse af orglets muligheder. Jeg er nu godt ti minutter inde i værket, og jeg kan se, at selv om orkesteret stadig tænkes som denne orgeludvidelse, så har det samtidig en tendens til at selvstændiggøre sig som et modspil til orglet. Det har også vist sig, at mine kasserede indledende øvelser i høj grad alligevel har levet videre i mine tanker og på forskellig vis har integreret sig i den endelige version. Min første tanke var at lade et gigantisk orgelbrag sætte alt i gang (se første version). Jeg fik så skrupler over det kakofoniske og tænke at udgangsbraget skulle formuleres mere tematisk (2. version). Denne anden version fik mig til at interessere mig for instrumentets diskant. Jeg synes pludselig at en pianissimo indledning var bedre (tredje version). Igen blev jeg træt af, at den manglende den prægnans, som jeg synes tematik giver. Og egentlig ville jeg gerne nedefra og op til diskanten. Det blev til den version, der holdt ved (skitse af første 10 minutter af endelig version). Hvordan det skal ende har jeg enklar forestilling om. Men hvordan jeg kommer derhen er min forestilling noget vagere omkring. Og lige nu, 8/12/13 er mit hovedbrud hvorledes jeg gradvist kommer op af det mørke jeg er endt i. Jeg ved, at jeg er igang med toccataens fuga. Men præcis hvordan den skal formes ved jeg ikke, ligesom jeg heller ikke har helt styr på hvordan orglet skal agere når orkesterets stemmer sætter ind med fugatemaet....
Det kommer nok.
Svend Hvidtfelt Nielsen, december 2013

ACCORDEONKONCERT - uropførtes 3/4/14

Accordeon-koncerten til Bjarke Mogensen og Aarhus Sinfoniettaer er færdig og uropføres 3/4/14 i Århus. Den endte med at hedde "Ofelia Danser". Den falder i tolv satser hvoraf IV-IX og X-XII spilles attacca. Og VI-IX afvikles simultant, indover hinanden. Jeg mangler stadig at gennemgå accordeonstemmen med Bjarke, men indtil videre ser detsåledes her ud. Programnoten lyder:
"Ofelia Danser" - ??? Hvad har komponisten tænkt sig. Er dette et forsøg på at lave et lydspor til en virtuel Hamlet-forestilling?
Danser Ofelia egentlig talt overhovedet?
Eller har komponisten tænkt, at Ofelia var nok smuk og det synes han også hans musk er? Måske er det snarere en måde at dække over en meningsløs musik, der igennem ikke mindre end tolv satser ustandseligt går i stå og ikke formår at samle sig. Med mindre sats-inddelingerne er rent fup. Mange af dem glider umærkeligt over i hinanden mens andre, VI-IX bare er kastet oveni hinanden og afvikles samtidigt. Er det en sådan skizofrenitet i musikken komponisten alluderer til?
Nu er jeg jo selv komponisten, så jeg burde vide hvad jeg tænker mig. Det tætteste jeg kan komme er dog, at jeg synes musikken har en sprødhed og en sarthed, selv i sine mest robuste øjeblikke, der fik mig til at associere til Ofelia. Et navn jeg synes besidder en særlig fin skønhed. Og så er det da rigtigt, at det rent intellektuelt ikke er lykkedes mig at binde denne musik rationelt og uangribeligt sammen.
Så, ja, vanviddet er taget ind i associations- feltet som en kærkommen undskyldning. Dansen er først sent kommet ind i billedet, i de sidste par uger af en tilblivelsesproces, der har strakt sig over ialt ni måneder. Men da først tanken havde meldt sig hørte jeg overalt forsigtige tilløb til mulige danse.
Svend Hvidtfelt Nielsen, oktober 2012

DANSK FUNKTIONSHARMONIK

Er der noget vi alle ved, så er det, at kadencen S-D-T konstituerer den funktionsharmoniske kadence, og sådan er det. Og det gør den ifølge danske funktionsharmoniske bøger mest af alt fordi det gør den. Al funktionsharmonisk musik er jo kendetegnet ved den kadence. Det, der ikke er er blot en variation. Som f.eks. ii-V-I, der jo bare er Sp-D-T. Nå, nej, vi har en - uformel ganske vidst, ikke alle ved det - dansk tradition for at "p", altså parallelområdet, ikke udtrykker en funktion, men - som forstås - et tonalt område. Dvs. "p"-betegnelserne kan i denne tradition kun komme i spil efter en bidominant. Nå, men så kan vi kalde andettrins akkorden for en "stedfortræder". Og det er sådan det er lige nu. Vi tænker ikke så meget på, at stedfortræderbegrebet forudsætter, at man forventer en særlig akkord, som den givne akkord så træder i stedet for. Tages begrebet for pålydende kan det vel strengt taget kun gælde i den skuffende kadence, hvor sjette-trin træder i stedet for den forventede I. Jeg har i en årrække brugt et begreb, som jeg har deduceret mig frem til (i samtale med Søren Schauser). For er andentrinsakkorden en firklang kaldes den jo "Subdominant med sekst i bassen". Hvis IV-trinsakkorden optræder med sekst men uden kvint kaldes den ufuldkommen. Så en ren andentrinsaakord kunne kaldes: "Ufuldkommen subdominant med sekst i bassen". Det begreb benyttes dog ikke. Heller ikke af Jens Rasmussen, der i sit store værk om funktionsharmonik ellers går meget grundigt til værks.
Og jeg skal da indrømme, at det er et grimt begreb. Lettere tåbeligt. Men den funktionsharmoniske terminologi bør jo kunne beskrive den subdominantiske funktion hver gang den dukker op. Den subdominantiske funktion. Hvad det så end er. De danske lærebøger underforstår funktionsbegrebet, men vil ikke forklare det. Det anses givetvis for at være for plat at skulle forklare. Det er jo sådan noget, kun de, der ingenting forstår, begiver sig af med. Som f.eks. amerikanske teoretikere. De er så platte, at de ligefrem forklarer subdominantens funktion. Det gør vi ikke i Danmark. Vi ved.
Men hvad ved vi? Vi tror, at begrebet stammer fra Rameau, men hos Rameau er begrebet veldefineret. At være Subdominant er at bevæge sig fra underkvint op til tonika. Det er hos Rameau det subdominanter gør - vi kunne kalde det "subdominantens funktion" (og én af de funtioner, som amerikanerne tilskriver akkorden). Som en spejling af domiantens funktion etablerer den tonika. Men fortsætter den til dominanten, er den for Rameau ikke længere subdominant, men derimod en underordnet dominant med grundtone på andet trin (amerikanerne kalder den "dominantforberende") - også selv om dette andettrin ikke høres (d.v.s. i IV-V-kadencen underforstår Rameau andettrin som egentlig grundtone, således at IV er andettrins terts, kvint og septim).
Der er en livsalig logik og konsekvens hos Rameau, som vi undertrykker i dansk terminologi.
Hvorfor?
Hvornår og hvordan skete denne overførsel og omtydning af Rameaus oprindelige begreb. Hvilke argumenter er der for at mellem IV og V trin er sekundbevægelse vældig funktionstonal, mens den er ikke er det på de fleste andre trin. Hvilken forståelse af musik giver de forskellige terminologier egentlig. I Tysk teori er der intet problem med "p"-begrebet som funktionel indikator. Eller rettere, som moderator for en overordnet funktionel indikator.
Forvirret?
Alt dette er afsæt for et igangværende studium af teorier om harmonik fra 1700 til idag som jeg er igang med. Projektets mål er at beskrive dansk funktionsteoris egenart, styrker og svagheder i et historisk og internationalt perspektiv.
Det er spændende. Jeg får læst bøger, som jeg for blot et år siden troede aldrig kunne interesse mig.
Jeg håber projektet bliver færdigt en dag. Til nu foreligger: Hovedtræk før Hauptmann, Fra Hauptmann til Høffding, Carl Dahlhaus's Riemannkritik, Dansk fundamentalbastradition en præsentation af Finn Høffdings funktionsteori, samt kort gennemgang af udvalgte danske teorier.

CD ER KOMMET

"Dance and Detours" er titlen på den CD, der udgives på DACAPO i januar 2012.
Musikken spilles af Randers Kammerensemble, som jeg var huskomponist hos i 2002.
Udover violinkoncerten "Dance and Detours" indeholder CD-en værkerne: "Om Prinser og Drømme","In der Abendstille" og "Arie og Dans"
Her er en lille forsmag (fra violinkoncerten) samt et link til en anmeldelse.

OM EN DUO

Kuno Kjærbye og Susanne Beyer-Karlshøj uropførte 18/3 min nye musik for violin og klaver, med den fantastiske titel "Musik for Violin og Klaver" (hvor får jeg det fra?). Der er dog to stykker musik. Udover den nævnte har jeg også skrevet en "Kontemplation for Violin og Klaver", der relaterer sig til "Musik for Violin og Klaver" og er beregnet til at blive spillet senere på samme koncert. Musikken opføres både i Engholm Kirke og i Mariendal Kirke.
Titlen "Musik for.." indikerer naturligvis at musikken relaterer sig til min "Musik for.." serie af værker mere eller mindre influeret af minimalmusik. I sidste ende relaterer titlen sig til det legendariske værk "Musik for 18 instrumenter". Min musik lyder dog ikke helt sådan.
Andre værker i serien er:
Musik for Ensemble (2007), Sang for Klaver og Ensemble (2007), Musik for to Ensembler (2008)og Music for a House (2011).

LYD/LYS
STRØMFESTIVALENS ÅBNINGSKONCERT
Se den på Youtube (- Musikken starter ca. 7 minutter inde i filmen).

15. August kl. 22.00 blev Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, omdannet til én kæmpestor farvestrålende højtaler!
I facadens 15 vinduer stod messingblæsere, strygere, sangere og træblæsere, der sammen med øverste lokales 8 øvelokaleflygler,
udgør musikerdelen af mit nye værk "Music for a House".
For udover de levende musikere har jeg komponeret et supplerende lydspor.
Indover dette værk spillede Jacob Eriksen kommenterende indslag og længere forløb på sin laptop.
Sammen med musikken udfoldes et gigantisk lysshow henover bygningens facade, med de spillende musikere som vigtige mærkepunkter.
Læs mere her

DE PROFUNDIS
("Fra det dybe")
Musikdramatik for sanger og lydspor

De Profundis er et citat fra en af biblens salmer, hvis indledning på dansk lyder: "Fra det dybe råber jeg til dig Herre!".
Det er også historien om den sindsyge William Rostrup, der oplever sig invaderet af fremmede væsner.
Men ingen tror jo en sindsyg, så selvom han tydeligt skelner mellem sine hallucinationer og de fremmede, "de besøgende",
har han svært ved at overbevise sine omgivelser.
Forestillingen spilles rundt om i landet og kan bestilles hos operakompagniet "Undergrunden".
Se anmeldelse

TRINITATISMOTETTER
til I. tekstrække

Mine motetter til trinitatistidens I. tekstrække er færdige og kan downloades her
Anden liturgisk musik til fri download kan findes her.

SYMFONI NR.3

Som at sidde på et torv eller en af af en given storbys smukke pladser.
Rammen bestående af de omgivende huse er fast, men menneskemylderet forandrer sig ustandseligt.
En sværm af enkeltindividder, der uden reference til hinanden alle er på samme sted på samme tidspunkt...
Se partituret til symfonien her og læs mere her.

HØR MUSIKEKSEMPLER

TJEK VÆRKLISTEN

ARTIKELSAMLING

UNDERVISNINGSMATERIALE

Martin Halls musik
møder min

Eller omvendt?


Arrangementer af Martin Halls musik for Storstrøms Kammerensemble, sunget af Martin Hall

Tilbage

>

 Svend Hvidtfelt Nielsen