| |
(The loneliness of) "Quasimodo" - fem fragmenter for orgel
I.Præludium II.Toccata III.Arioso IV:Passacaglia V.PostludiumBeslægtede værker: Ghost and Gardens (1992) Tro (1992)
Anmeldelser
- Jens Brincker – Berlingske Tidende 05/07/96
"Komponisten af samme navn [SHN]klarede sig også imponerende i det fornemme selskab. Han havde skrevet et nyt værk – fem fragmenter med titlen ”Quasimodo” – som han uropførte ved lejligheden, og ingen kunne være i tvivl om den betydning, som Per Nørgårds musik fra de senere år har haft for ham. Den blev understreget af placeringen af ”Quasimodo” efter Nørgårds to værker fra 1992 ”Notturno” og ”Mattinata”. Men Svend Hvidtfelt Nielsen nøjes ikke med at lære. Han tager stilling og former det lærte efter sin egen personlighed, og han mobiliserer sit kendskab til instrumentet og dets klangmuligheder, så han formelig orkestrerer for orgel. De enkelte fragmenter sætter hinanden i relief i en vekslen mellem det bastante og det flygtige, det tvivlende og det postulerende, så helheden lever i en spændende dialektik mellem det brudte og det afrundede værk.".
- BCN – Rudkøbing august 96
Af organisten selv hørtes til slut ”Quasimodo – fem fragmenter for orgel” (1996 – uropførelse). fra præludiets perlerække af toner bevægede man sig over i toccataens impulsive verden. Denne afløstes af den noget mere spekulative arioso, der på en måde forberedte passacagliaens spøgelsesmusik med den ekstremer og en stærk slutning, medens postludiet nærmest faldt i farverige virkninger af forskellige musikalske elementer. Alt sammen meget i tråd med de øvrige værker i stil. Man bevægedes ud i en spændende figur- og klangverden.”
Tilbage
Programnote
Quasimodo blev skrevet på opfordring af Niels Rabølle, der havde hyret mig til koncert inkl. uropførelse i sin kirke. De fem fragmenter, der udgør "Quasimodo" er i en hvis forstand fem billeder af orgelmusik. Billederne deler materiale med to tidligere værker for henholdsvis orgel og kontrabas og orgel og baryton. Tilsammen udsiger suiten for mig et billede af ensomhed og sorg. Quasimodo er da indbegrebet af denne sorg. Samtidig hentyder titlen også til de quasi-modi musikken forløber i. Næsten Messiaens tredje modus, og så alligevel ikke. SHN 2008
Tilbage
| | |