"Divertimento..."(1993)
Vl., vcl., pno./ Dur. ca. 9 min./ Uropført af Herning Stadstrio 21/3/95/ EWH
"Divertimento..."(1993) - Fire satser for vl.,vcl. og pno. - velegnet til salonerne...I Arabesk (Allegro Fluente)
II Intermezzo (Fluente quasi senza tempo)
III Elegi (Adagio, molto triste)
IV Finale (Allegro Brillante)
I Arabesk (Allegro Fluente)
II Intermezzo (Fluente quasi senza tempo)
III Elegi (Adagio, molto triste)
IV Finale (Allegro Brillante)
Anmeldelse
- Henning Kolby Kristensen, Herning Folkeblad marts 95
Så er der mere gods og bid i det originale og fortættede tonesprog i Svend Hvidtfelt Nielsens klavertrio "Divertimento… velegnet til salonerne" fra 1993 skrevet til og tirsdag aften uropført af stadstrioen. Men titlen skal tages med et gran salt. Der er nemlig tale om et ganske seriøst værk, hvor 3. satsen er en klagesang!
Programnote
-
Værket udspringer af sin sidstesats, som egentlig er en fanfare bestilt til en eller anden officiel lejlighed på Egeskov Slot. Jeg fik bestillingen i min egenskab af underviser på Det Fynske Musikkonservatorium. Da jeg gerne ville have noderne i spil, prøvede jeg at forestille mig en sammenhæng, som kunne få det til at være nogenlunde troværdigt. Så de tre tilkomponerede satser har altså som formål at sætte sidste sats' jubel i perspektiv. For jeg har det svært med jubel i musik.
I sats er bygget over det såkaldte vekselringningsprincip som Poul Ruders arbejdede med i den periode. Pas på! Hvis violinen står frem som solist på beskostning af klaveret, så er den gal. Alle er ligeværdige her, og de forskellige instrumenters toner skulle gerne glide over i hinanden. II sats er et lille svirrende mellemspil, der bl.a. arbejder med klaverets resonans. III sats blev af nogle seminariestuderende engang karakteriseret som "kedelig polsk film. I sort hvid". Og det er rigtigt at det er trøstesløsheden der her er på færde. Og ja, pauserne skal være så lange. Sikkert egentlig helst længere. Og så er der den sidste sats, som bare danser løs. Nu bare iklædt et ganske særligt lys.
SHN 2008
"Divertimento..."(1993)
Vl., vcl., pno./ Dur. ca. 9 min./ Premiered by Herning Stadstrio 21/3/95/ EWH
Programnote
The four movements of "Divertimento..." are all very different. In that way "Divertimento.." is a caliedoscope of certain elements of to-days music. The movements touch upon permutations as used by O. Messiaen and Poul Ruders (among many others), whispers, echoing effects and trills, and - maybe the most important: Unbearable sadness. By a student charactarized as "A scene from a rainy day in a Polish movie in black and white." Semi-romantic gestures and long, - really long - pauses. As a contrast the Finale is cheery. Almost a Fanfare. In fact it is a fanfare. Commisioned for some official opening. And the reason to make three other movements to go with it. It is also because of this fanfare that the title has this ending: Well-suited for the Salon.
SHN 2008
