Anmeldelser

Steen Chr. Steensen Berlingske Tidende 28/11/91 (Debutkoncert)

Værkets titel peger på et udtryk fra en Hermann Hesse novelle, og har da også et meditativt præg, som kun bliver levende, fordi Svend Hvidtfelt Nielsen lader den modsat rettede kraft være til stede i skjulte lag. Stykkets slutning er ikke mindre imponerende med de tunge akkorder, der til allersidst drejes i en ny retning, hvorfra komponisten kan arbejde videre.

Bo Rasmussen Information 28/11/91

Klaverstykket "Maya, Maya.." er et såkaldt intuitivt komponeret med materiale fra "Passenger". Forløbet i det er forkortet sagt forskellige 'resonanser' af en stadigt sjældnere forekommende 'bastorden', der inden for hovedmodellen eksplosion-udklingen-stilstand rammer en klaverimpressionismes melodiflimmer med figurer, arbeske- og arpeggiospil, en mere rytmisk vital og melodisk ekspressionisme á la Berg, en sørgemarchagtig meditation med koraltone. Så vidt, så godt. Men når Nielsen til slut genoptager akkordsøjlerne og som resonansen ind imellem dem sætter stilheden, så forekommer hans intuition at svigte: Det er ikke blot et billigt påhægtet trick, det virker også frastødende patetisk. Og så er det sådan set ligegyldigt hvilken idé denne slutning forsøger at virkeliggøre.

Eva Hvidt Kristeligt Dagblad 28/11/91

En mere monumental, senromantisk inspireret musik fremkom ved klaverstykket "Maya, Maya..". En lyrisk og venlig verden, der hovedsageæligt befandt sig i klaverstemmens diskant, kom gradvist til syne ud af en dæmonisk kraft, demonstreret gennem kraftige gentagne akkorder i bassen, der igen vendte tilbage ved stykkets afslutning. Selvom ordet "maya" er indisk (og betegner skabelsens illusion og blændværk)var den tyskromantiske tradition ikke til at komme uden om.

Programnote

Ud af en indledende bastorden vokser resonanser i forskellige tempolag, som gradvist vokser sig stærkere. Rent stofligt er musikken beslægtet med strygekvartetten Passenger og guitarstykket Like Dreams. Titlen er et citat fra Herman Hesses novelle "Indisk Levnedsforløb". Heri beklager en ung mand overfor en Vismand sin tragiske tunge skæbne. Denne reagerer dog ikke som ventet. Tværtimod, "..hans mund [fortrak] sig langsomt til et smil og med en lydløs latter rystede han på hovedet og sagde leende "Maya!Maya!"
Maya kan dels være et pigenavn, dels - som i Vismandens brug - betegne gudernes overmenneskelige skaberevne og dæmonernes kraft. Mere almindeligt er det dog en betegnelse for verden opfattet som blændværk. Stykke er tilegnet Rosalind Bevan.

Programnote

The title is a qoutation from a novel by Herman Hesse. It's said by the wise man as a respond to the complains of a young man. Maya designate the illusions of this life. Or more accurate; The fact that all things are illusions. And so are many of the melodic lines in this piece. Illusions. Something is going on, but something else is in the foreground. ....Which strictly speaking does not make sense. The piece evolves from thundering bass-chords and unfolds a variety of moods. Some passages are based on the same material as "Like Dreams" and "Dreamland". Some passages explores bi-tonality. And some just sing inapropriately passionately...
SHN 2008