"Passenger" (1987-89)
| ||||||
Anmeldelse
For Svend Hvidtfelt Nielsen er konstruktionen udgangspunkt, han tilrettelægger sit musikalske stof så det danner et sammenhængende og gennemstruktureret univers. Han skaber et essay i tid og toner, som giver grobund for følelser, intensitet og varme. Det heftige splintrede og fragmenterede i begyndelsen samler sig til et større forløb og bliver endelig til et helt udsagn. Jeg syntes meget godt om den måde at komponere på, og om Kontrakvartettens udførelse af Svend Hvidtfelt Nielsens kvartet.
I Passenger mødte man i ydersatserne igen den nordiske drømmeverden, mens midtersatsen var af ubønhørlig barskhed. Her kunne man måske tale om en lidt "konstruktivistisk" tørhed, om systematisk gennemførelse af opbygningsprincipper på bekostning af det "hørte".
Programnote
Kvartetten forløber i tre satser: et præludium, et intermezzo og en coda. Alt sammen satser omkring og imellem en manglende "hovedsats". Til gengæld er intermezzoet vokset til et længere svimlende forløb, hvor rytmisk labile småmotiver vokser ud af en simrende sekstendedelspulsering. Det er en sats med udvidelser og sammentrækninger. Og de principper, der styrer disse bevægelser danner også grundlag for ydersatserne. Her styrer de varighederne og ansatspunkterne for den abrudte sats' forskellige formelementer. Såvel værkets, som satsernes titel, refererer til en oplevelse af at se det hele udefra, at kredse i en cirkel om noget centralt, som ikke nås…. | ||||||
"Passenger" (1987-89)
| ||||||
ProgramnoteThe quartet has the following sequence of movements: a prelude, an intermezzo and a coda. All three movements are in orbit around a missing "main movement". The intermezzo has been allowed to swell into a longish, dizzying movement, in which small, unstable rhythmic motives emerge from a semiquaverpulsation. It is a movement of expansion and contraction. The principles governing and generating the motives also dictate the shape of the outer movements; in these they determine the starting points as well as the durations of the various formal elements of the tom texture. The title of both the quartet and the individual movements describes a feeling of looking in from the outside, circling a center that can never be reached. SHN 1988 |
Svend Hvidtfelt Nielsen
|