"Uld" (1989)
Sop., Mez., Alt. solo + fl, cl, trbn, 2 perc, arpa, vla, vlc./ Dur. ca. 19 min.
Uropført 30/7/89 af konservatoriestuderende under ledelse af Alex Bach Andersen ved Lerchenborg Musikdage
SUDM
"Uld - Ceremoni for tre sangere og ensemble"
Libretto: Connie Bork
Instruktion: Niels Phil
Lys: Kisser Rosenquist
Kostumier: Trine Walther
Tilegnet Ib Nørholm og Louise Lerche-Lerchenborg
Bestilt af Lerchenborg Musikdage som et samarbejdsprojekt med komponistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Forfatterskolen
Libretto: Connie Bork
Instruktion: Niels Phil
Lys: Kisser Rosenquist
Kostumier: Trine Walther
Tilegnet Ib Nørholm og Louise Lerche-Lerchenborg
Bestilt af Lerchenborg Musikdage som et samarbejdsprojekt med komponistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Forfatterskolen
Anmeldelse
- Steen Chr. Steensen Berlingske Tidende 31/07/89
Connie Borks tekst til "Uld" bevæger sig i et kvindeunivers, hvor forsmået kærlighed, fortrængninger og had kanaliseres ud i hjerteløse gentagelser. Ingen hører hinanden - moderen, bedstemoderen og datteren. I stedet hersker stilstanden. Svend Hvidtfelt Nielsens musik arbejder konstruktivt med denne stilstand og bryder den ligeså effektivt.
- Jan Jacoby Politiken 31/07/89
En mere jordnær psykologisk situation ridses op mellem Connie Borks tre kvinder af hver sin generation, og Svend Hvidtfelt Nielsen følger deres magtkamp og had-kærlighed med en musik der [..] umærkeligt suggestivt giver kød og blod til dramaets uheldssvangre understrømme. Med få sikre greb - afbrydelser, forholdet mellem forgrund og baggrund - tegnes faser og vendepunkter i en plastisk helhed.
Programnote
Jeg har i Connie Borks libretto - Uld - hæftet mig ved det rituelle i familiens forberedelse til - samt forhindring af - elskerens besøg. Således fremstår udelukkelsen fra kærlighed som en årligt tilbagevendende offerhandling.
Operaen har altså, som antydet i titlen, karakter af en ceremoni, en ur-gudstjeneste, snarere end en dramatisk udviklende familieintrige. Ceremonien bevæger sig i arketypisk ritornelform, hvor episoderne gerne lader ensemblet udsmykke sangstemmen, mens tuttiafsnittene lader ensemblet bevæge sig efter egne love det være sig i form af polyrytmiske melodinet eller stammerytmer i forslået mekaniseret halten. Her svæver da sangstemmen som en fugl over optoget, i en parallel bevægelse med dette.
Jeg har begrænset harmonikken til mol treklange, der dog kan hænge ind over hinanden, samt optræde ufuldkomment, repræsenteret af kun to eller endog én tone. Disse moltreklange kan bevæge sig på tre måder: 1 (Moderens univers) kromatisk faldende, 2 (Datterens univers) op eller ned i store tertser, og 3 (Bedstemoderens univers) op eller ned i små tertser. 2 og 3 kombineres da gerne med hinanden, således at de fremstår som en udfyldning af 1's kromatiske fald (f.eks. cis mol, f mol, a mol, c mol).
SHN 1989
Synops
- Handlingen
(En kort og grum opera om arbejdets glæde)
ULD handler om tre generationer af kvinder, bedstemoren, moren og datteren. Moren er kunstner og meget optaget af sit arbejde, hun laver uldbjerge, skulpturer af klæder og bløde ejendele. Datteren Annie beundrer sin mor, ja beundrer hende faktisk utroligt meget. Og bedstemoren ser efter Annie, vasker gulv og bager kage, og laver alle de forberedelser, der ellers er nødvendige, når der ventes besøg af morens elsker.
Her starter operaen. Moren venter besøg af sin elsker igen ...
"Wool" (1989)
Sop., Mez., Alt. solo + fl, cl, trbn, 2 perc, arpa, vla, vlc./ Dur. ca. 19 min.
Premiered 30/7/89 by students conducted by Alex Bach Andersen
SUDM
Synops
In Wool we meet three generations of women, the grandmother, the mother and the daughter. The mother is an artist. She is absorbed in her work, creating large objects of wool and other soft materials. The daughter admires her mother, she loves her immensely and calls for her love. The grandmother looks after the girl; she is cleaning the house preparing everything for the annual visit of the mother's lover.
The doorbell rings. The grandmother refuses to hear it. The mother works. The daughter is unable to open, kept back by the grandmother. The bell stops. The grandmother is left in her bitterness, the mothers is left with her dreams. The daughter for a short moment hopes for, the mother's attention, but in vain. Everything remains unchanged.
Stylization is a keyword in this opera. The text interlocks three monologues with continual repetitions, and the music is composed in "archetypical ritornello form", thus making the story more a ritual the annual sacrifice of the possibility of love than a family drama.
