Vl solo + fl, ob, cl, bsn, hn, vl, vla, vlc, cb/ Dur. ca. 20 min.
Skrevet til og uropført af Helge Slaatto og Randers Kammerorkester under ledelse af David Riddell 19/02/03 i Værket, Randers/
 EWH

Anmeldelser

• John Christiansen Jyllandsposten 21/02/03
  

”Dance and Detours” begynder med et dansant og rytmisk stærkt profileret motiv, som også de ni orkestermusikere i stadigt stigende grad tager op i selvstændige afsnit, hvor hovedkarakteren går i forskellige andre retninger, men den røde tråd bevares, og disse afstikkere vender da også tilbage til udgangspunktet. Naturligvis er musikken kompliceret i detaljerne, men alligevel er den så vital og udadvendt, at den er til at følge for et bredere publikum. De flot mange tilhørere levede også mærkbart med..


• Monica Papzu , Amtsavisen 21/02/03
  

Aftenens højdepunkt var uropførelsen. Med dette værk har Svend Hvidtfelt Nielsen fornyet violinkoncerten. Den klassiske form med tre satser og to kadencer lå under værket som en underforstået præmis, som pludselig blev åbenbar. Over den klassiske form rejste så et bygningsværk sig, som var overraskende. Koncerten er en toccata for violin og nonet og har fået den specielle titel ”Dance and Detours”.
”Dans og omveje” er så at sige værkets handling, og man forstår den fra de første takter, som indledes af violinen med en iørefaldende, stærkt rytmisk dansemelodi, der senere vender tilbage hos de andre instrumenter.”Omvejene” er talrige, med overrumplende klanglandskaber. Violinen (og de øvrige strygere) tvinges her til at spille i et leje, som normalt er forbeholdt de blæsere, der kan bevæge sig så højt, at de når grænsen til det uhørbare. At skabe dette usædvanlige klangunivers, at fange de uvante rytmer, holde stemningen og bevare sammenhængen i dette værk, som rummer indtryk af et sprængt verdensbillede, er en vanskelig opgave, som den virtuose norske solist Helge Slaaatto og Randers Kammerorkester har løst med brio. I virkeligheden en brillant opførelse af et uhyre vanskeligt værk. ”Dans og omveje” er en meget præcis titel. Violinkoncerter fortæller nemlig om en vandring i det ukendte, om en ”labyrintens prøve”. Labyrinten er det mystiske sted, hvor man kan fare vild, miste sig selv og aldrig vende tilbage. Fornemmelsen af risiko ligger stærkt i Svend Hvidtfelt Nielsens værk. Men den, som har været i labyrinten og har fundet vejen tilbage, kommer så hjem som med forøget viden og som sejrherre.
Det er just det, der sker i violinkoncerten. Man finder vejen tilbage, man genfinder det lille dansemotiv, som nu til sidst lyder som en jubel over sejren. Man er vendt hjem.

Programnote

"Dance and Detours" er skrevet til Helge Slaatto og Randers Kammerorkester under min periode som orkestertilknyttet komponist. Koncerten, eller toccataen, - sådan oplever jeg selv værket - , folder sig ud gennem et lille dansant, måske endda rockende, motiv som mellem sine indsatser geråder ud i små strefttog udi andre typer musik. Disse strejftog bliver med ensemblets stadig større integration i satsen til deciderede omveje, eller afveje om man vil. Afveje der dog altid fører tilbage til det indledende motiv. Deraf titlen: "Dans og omveje"! En af omvejene er et citat fra et tidligere værk, "Om Prinser og Drømme". Dette værk spillede Randers Kammerorkester med Helge Slaatto som koncertmester i 2001, og det var da ved den citerede passage, at ønsket om at skrive en violinkoncert for netop denne besætning opstod hos mig.
Svend Hvidtfelt Nielsen 2002

Vl solo + fl, ob, cl, bsn, hn, vl, vla, vlc, cb/ Dur. ca. 20 min.
Written for and premiered by Helge Slaatto and Randers Chamber Orchestra conducted by David Riddell 19/02/03
 EWH

Premiered 19/02/03

Programnote

The title "Dance and Detours" describes actually the form of the piece. A dancing motive in soloviolin is throughout the piece developed and prolonged. Some of these prolongations take the music into areas very different from the mood of the dancing motive. Writing the piece I was thinking in terms of "rock meets classical". On hearing the piece, however, I must admit it´s more like "Fiddler meets classical". Like much other music the formal development is arranged in terms of timbres. Ultimate hights and ultimate depts. And all that in between.