| |
Diskografi
Indspillet på: Eva Feldbæk Works for Organ (DACAPO 8.224018)
Klik på sound for at høre sample fra indledningen.
Tilbage
Anmeldelse
- Steen Chr. Steensen Berlingske Tidende 09/05/90
Først med aftenens sidste værk, uropførelsen af Svend Hvidtfelt Nielsens "Katafalk" blev også de dynamiske muligheder i samspillet mellem harpe og orgel til fulde udnyttet. Fra den karakterfulde indledning til den smukke afslutning formede værket sig klart, logisk og på samme tid med en fin intuition for instrumenternes klanglige muligheder.
- Jan Jacoby Politiken 09/05/90
Svend Hvidtfelt Nielsen betoner parternes uforenelighed. Hans Katafalk lægger ud som en veritabel boksekamp med lynhurtige udfald fra begge sider. En forsoning synes ikke mulig, men efterhånden indtræder en afmatning hvor kombatanterne mere lunter side om side, samme vej men i højst uens gangarter. Slutningens hastige opblussen er en effektiv kadencegestus men postuleret samdrægtigt. Det er et kantet og uroligt stykke med en egen skarp harmonisk grundfarve. Vitalitet og frækhed har det, men ganske ubesværet udtrykker den unge komponist sig ikke.
Tilbage
Anmeldelse af CD-indspilning af Katafalk og Pelle Gudmundsen-Holmgreens Octopus
- Steen Chr. Steensen Berlingske Tidende 03/01/96
I Svend Hvidtfelt Nielsens stykke ”Katafalk” for orgel og harpe er det også døden, der gennemspilles på en egen drømmende måde i et subtilt tonesprog, hvor det usagte har mindst lige så meget at sige, som det sagte – eller i det tilfælde det spillede.
Pelle Gudmundsen-Holmgreens ”Octopus” er en kradsbørstig sag [..]. Rytmisk er værket splittet, men man fornemmer alligevel den klarhed, som får det til at hænge sammen. Eller også skyldes det de to organister (Feldbæk har allieret sig med Hvidtfelt Nielsen).
Tilbage
Programnote
Katafalk er skrevet over et udsnit af orgelstykket "Ecpyrosis". Dette udsnit fremkomponeres gradvist gennem hele Katafalk. Dvs. det lille udsnit løber som et "chaconne-tema", som man gradvis hører mere og mere af. Uden dog noensinde at fornemme det som et egentligt tema. Det er nærmere et slutresultat. Under denne rejse kommer de to instrumenter igennem en lang række forskellige landskaber. Som Jacoby siger det; "Katafalk lægger ud som en veritabel boksekamp med lynhurtige udfald fra begge sider. En forsoning synes ikke mulig, men efterhånden indtræder en afmatning hvor kombatanterne mere lunter side om side, samme vej men i højst uens gangarter". Og så smelter de også sammen senere hen. Titlen refererer til den kasse man i kirken stiller kisten på under begravelsesceremonien. Og dermed kommer associationer til liv og død naturligt ind i billedet. Men det var faktisk primært ordets (og ikke, som der står i CD-bookletten, "orglets") klanglige kvaliteter, der bestemte titlen. Arbejdstitlen var et rent lydord:"Gigakter". Det skulle jeg måske have beholdt... SHN 2008
Tilbage
| | |