3.3.3.3/4.3.3.1/timp/4 perc/arpa/pno/archi/ Dur. ca. 28 min.
Uropført af Århus Symfoniorkester 19/03/00 ledet af Elgar Howarth under DKF's Biennale
  EWH

I.Moderato intimo con Transparenza
II.Presto Feroce
III.Largo Desolato
IV.Quasi senza tempo - Doppio Movimento, Turbulente - Molto Agitato

Anmeldelser

• Jan Jacoby Politiken, 21/3/00

  KOMPONISTBIENNALE 2000

  ...hovedværket må være Svend Hvidtfelt Nielsens første symfoni ’A Sense of Fall’ i kraft af dets omfang og ambitioner. Det halvtime lange værk er disponeret i fire satser efter klassisk model; dog har den sarte åbningssats, der ligesom føler sig forsigtigt frem, mere karakter af introduktion, en spejdende fortrop der bereder vejen for det følgende uden at opslå en permanent og vejrbestandig bolig.

  I det hele taget er der ikke tale om et selvbevidst grundmuret symfonisk værk. Som i andre værker er den 42-årige komponist, som titlen antyder, ude i et tvivlens, melankoliens og forfaldets ærinde. Åbningens spindelvæv konsolideres ikke, men ebber bestandig ud i ensomt flagrende tråde, og de melodiske udbrud forbliver ufuldbyrdede tilløb.’Scherzoens’ presto feroce er ingen fremaddrivende impuls, men snarere som energien i gentagne skrig, der ebber ud med åndedrættet, og overalt er faldende linier, faldende tempi og faldende tæthed. Og som satsen udgår fra det skingre høje leje, ligger den efterfølgende Largo desolato (’trøstesløst’) for en stor del i natsort mørke. Også her spiller udtynding og opløsning en vigtig rolle, og som i de foregående satser synes de hyppige solostemmer at fremstille det ensomme individ. Finalen har et mere sammensat, tæt konfliktbetonet forløb.

• Knud Ketting, Jyllandsposten 21/3/00

  KOMPONISTBIENNALE 2000

  Afslutningsvis så en ægte uropførelse, Svend Hvidtfelt nielsens 1. Symfoni (1997-98) med undertitlen "A Sense of Fall" [..]. komponisten arbejder her med musikalske flader, som han skyder ind mellem hinanden. Især tredjesatsens mørktfarvede flade, udsat for blæsere, dybe strygere, mørkt slagtøj, harpe og klaver forekom fascinerende. men også som helhed bekræftede dette halvtime-lange værk [..] at der komponeres herligt talentfuldt for stort symfoniorkester i dagens Danmark.

• Jakob Levinsen Berlingske Tidende 02/05/00

  NUMUS 2000

  Det er et over en halv time langt bæst af et stykke, lige så voldsomt som det er fortættet og konsekvent, hvor mægtige energiudladninger, opbygget gennem myriader af detaljer igen og igen falder ned i blufærdighed og melankoli. En slags, målt med andre danske komponister, Poul Ruders møder Bent Sørensen – tilsat en slutning, der synes tyvstjålet fra den store polak Witold Lutoslawskis tredje symfoni – og som symfonisk slagnummer i det hele taget uden ret mange sidestykker herhjemme.[..]
  Sådan skal det gøres, og bedre illustration af, hvad der også kan ligge i publikumspleje og musikalske fremtidsdrømme, er det lige nu svært at forestille sig.

Programnote

På mange måder er symfonien bygget over samme læst som min dobbeltkoncert "Lovesong". Første sats er et præludium, anden sats har karakter af intermezzo og begges funktion er at forberede vejen til hovedsatsen, tredje sats, hvor symfoniens sigte for alvor foldes ud. At titlen indeholder ordet "Fall" er bl.a. ment som en hentydning til Flowerfall, som på mange måder er symfoniens modpol, og som da også får en hilsen i tredjesatasens ensomme klaversolo. Fjerde sats er en typisk finalesats, der gerne på effektiv vis skulle afslutte forløbet. Under kompositionen har jeg været meget fokuseret på enkeltinstrumenter overfor grupper af instrumenter, da jeg netop i et kæmpeapparat som et symfoniorkester finder solisternes udsagn utroligt udtryksstærke. Så det er ganske i forlængelse af mine fornemmelser når Jacoby skriver, at "de hyppige solostemmer [synes] at fremstille det ensomme individ
SHN 2008

3.3.3.3/4.3.3.1/timp/4 perc/arpa/pno/archi/ Dur. ca. 28 min.
Premiered by Århus Symphony Orchestra 19/03/00 conducted by Elgar Howarth
EWH

I.Moderato intimo con Transparenza
II.Presto Feroce
III.Largo Desolato
IV.Quasi senza tempo - Doppio Movimento, Turbulente - Molto Agitato

Programnote

The title of the symphony refers to a general meloncoly feeling prevading throughout the work. As is the case in my doubleconcerto "Lovesong", third movement is the main movement. It is the longest and the one that contains a concentrate of the entire work, that deals with the lonely individuals opposed to a sometimes frightening collective. In many aspects the work finishes lines and developments sat off by my "Flowerfall". Hence the "Fall" in the title of the symphony. And as a hint the lonely pianocadenza from Flowerfall is recomposed into the Symphony.
SHN 2008