Bibliografi


Debat og andet | Musikanalytiske tekster | Tekster om dur-mol-harmonik | Tekster om Per Nørgård | Om Svend Hvidtfelt Nielsen - Interviews og Debatindlæg | English/Deutsch

Debat og andet | Index


  1. Arven fra Forgængerne Mariendal Kirke 1908-2008 - Et festskrift i anledning af Mariendal Kirkes 100 års jubilæum 16 marts 2008 Kbh. 2008
    At starte nyt arbejde er vel altid spændende. Som nyansat organist er en del af spændingen den uundgåelige konfrontation med forgængernes mangeartede spor. Det være sig i form af en overleveret nodesamling, særlige måder koret plejer at gøre dette og hint, eller særlige forventninger fra menigheden. Forventninger, som f.eks. denne, der efter første dag i mit forrige embede kom til udtryk gennem følgende udsagn; "Den tidligere organist spillede så smukt". Det kunne jeg jo så tænke lidt over. Læs hele artiklen
  2. Det handler om kunst DMT nr.2 2004-2005
    Jeg så en mand i døren, »hey man, are you ready to rock«, så tog de spaden og trykkede den flad, hold kæft hvor jeg keder mig over gamle mænd, do you need this shit?? Ellers så fuck up. You name it. Nej det holder vist ikke rigtigt ... Jeg må være for gammel til det nye sprog, som Michael Nyvang og andre af DMT’s skribenter for tiden argumenterer i. Jeg kan hverken skrive det eller forstå dets samlede udsagn. Måske er det fordi, jeg ikke er kunstner nok, hvem ved? Læs hele indlægget

  3. "Det store woop - orkesterworkshop i Sønderborg Musikhus" DMT nr.4 årg.61 (1986-87
    I dagene d. 28/11 - 5/12 1986 skulle Sønderborg Musikhus være ramme om noget så enestående som en orkesterworkshop. Sønderjyllands Symfoniorkester stillede sig til rådighed 4 timer dagligt for seks danske komponister med det tilfælles, at ingen af dem tidligere havde fået et orkesterværk opført Læs hele indlægget
  4. En reaktion på en anmeldelse DMT nr. 1997-98
    Det er en ganske særlig oplevelse som komponist at læse en anmeldelse, der nøgent og ubarmhjertigt kaster et sammensurium af programnoter og mere eller mindre forblommede udtalelser fra tidens løb tilbage i hovedet på afsenderen. Pludselig står man konfronteret med en række signaler, der tilsammen danner en utilsigtet betoning af noget måske mindre væsentligt.Læs hele indlægget og anmeldelsen
  5. En stille pludren Fredagsbøn på DKF's hjemmeside 18/01/08
    Så faktisk har den ny musik succes som aldrig før. Hvad er det for en frustration der så mærkes alligevel. Hvorfor mærkes den?
    Vi ved det jo godt. Det er vores mediemæssige usynlighed, ikke-eksistensen i det offentlige rum. Frustrationen over, at forrige århundredes få værkopførelser, som endnu færre hørte, alligevel fremstår som mere meningsfuld end vore dages uendelige koncertrækker for klappende tilhørere. Fordi de blev anmeldt, omtalt, diskuteret. De indgik i en sammenhæng og blev en del af kunstmusikkens historie. Og derved opstod deres betydning.
    Det er dette fænomen Kundera efter min mening fanger så præcist i sin fremstilling. For at værket i sig selv skal få betydning må det indgå i en historie. Uden denne historie bliver det en tom pludren.
    Læs hele indlægget

  6. "Komponist-Enquete" Organistbladet nr.3 2008
    Musikkens funktionalitet kom derved mærkbart til syne langt stærkere end den ville have gjort, hvis han blot havde holdt sig til koralbogens anonymitet: Det man altid hører, det som blot registreres som en lyd, der er der når man synger. At denne lyd frembringes af et menneske med mulighed for at agere innovativt i forhold til melodien fortoner sig fuldstændig når orglet blot ureflekteret spiller det, det indre øre forventer at høre. Det er ikke engang brugsmusik. Det er trinnet før en båndoptagerafspilning! Ved sit salmespil lod organisten fra kronprinsens bryllup orglet bevæge sig ud af uhørligheden og ind det syngende menneskes bevidsthed med budskabet: Det kan alt sammen også være anderledes! Læs hele artiklen
  7. "Om konkurrencer og tabere og vindere", DMT nr.1 årg. 73 (1998-99
    Hvorfor udskriver et orkester en komponistkonkurrence? Hvad er den mest rimelige måde at gøre det på - set fra komponistens synsvinkel?
    Det er to spørgsmål der er blevet accentueret for mig i kraft af to konkurrencer udskrevet i 1998, hvor jeg har deltaget i begge med henholdsvis en Symfoni nr. 1 (A Sense of Fall) og Symfoni nr. 2 (Dance and Roses).
    Spørgsmålene er blevet sat på spidsen af Det Kongelige Kapels beslutning om slet ikke at uddele nogen pris, da de indsendte værker ifølge juryen var af for lav kunstnerisk værdi. Dvs. at ikke blot valgte man at tilbageholde 1. prisen på 150.000 kr., men heller ikke de to påfaldende meget mindre priser til 2. og 3. plads (25.000 kr.) mente man kunne tilfalde to af de indsendte værker. Ud af 22 værker mente man at der end ikke var to værker på et kunstnerisk niveau højt nok til at modtage den lille pris på 25.000 kr. Det vækker til eftertanke. Er danske komponister for ringe, eller har juryen ikke gjort deres arbejde godt nok?
    Læs hele indlægget

  8. Om operaafviklingsdirektørens visioner DMT nr.4 2005-2006
    En af Danmarks bedste operalibrettister i nyere tid, Sanne Bjerg, er blevet operadirektør. Eller rettere operaafviklingsdirektør. Hendes første store udmelding er at stikke en kniv i ryggen på sine tidligere samarbejdspartnere, operakomponisterne. Med samme argumentation som tv bruger for at sende programmer med kendte og amatører, der foretager sig ting, de ikke kan, vil hun nu fjerne operaproduktionen fra huset. Ellers, mener hun angiveligt, vil Den Anden Opera i fremtiden ingen bevillinger få! Hvor ved hun det fra? Er det rigtigt? Læs hele indlægget

  9. Strategi og komposition DMT nr.6 2005-2006
    Kommentar til ny-Ny-debatten
    I sidste nummer af DMT (nr.4 05/06) finder man blandt en række vedkommende og interessante indlæg et forsøg på at formulere en seriøs stillingtagen til et skel mellem Ny og ny musik. Som en reaktion på Peter Bruuns tidsrigtige afvisning af en sådan distinktion, vover Niels Rosing-Schow pelsen og fremlægger et kvalificeret og gennemargumenteret bud på den modsatte holdning. Det skal han have en stor tak for.
    Læs hele indlægget her

  10. Åbent brev til Peter Bruun DMT nr.7 1993-1994
    Kære Peter Bruun! Tak, for dit indlæg i sidste nummer af DMT. Du har i mine øjne aldeles ret i, at »det, der gør kunstnerisk virke interessant, ikke nødvendigvis er det, der gør kunst og det at skabe kunst meningsfuldt og værdifuldt«. I det hele taget hilser jeg dit opgør med lighedstegnet mellem bevidst materialevalg og værdi velkomment. Tilbage står så blot det lille problem, at der ikke kan gives kriterier for 'værdi'. - Hvis det da er et problem. Læs hele indlægget

Musikanalytiske tekster

Tekster om Per Nørgård |Tekster om dur-mol-harmonik | Index

  1. 12 Mikroludier - Musikalsk logik i ny musik eksemplificeret ved en strygekvartet af G. Kurtag Upubliceret udbygning af temaer fra "Eksempler på struktureringer..."
    Der er to spørgsmål, der trænger sig på i arbejdet med musikken fra sidste del af det tyvende århundrede og frem. Spørgsmålet om form og om den logik, der binder musikken sammen. Hvad skal man forstå ved de to begreber: Form og musikalsk logik?
    På en måde er det jo enkelt nok: Form er det samlede - og samlende - indtryk af værkets forløb, og logikken det, der giver musikken mening. Problemet med begrebet "mening" er blot, at det i musikalsk sammenhæng kan være temmelig diffust. At musikken giver mening kan også udtrykkes således, at lytteren forstår musikken. Men hvad er det, man forstår? Er det den logik, komponisten har komponeret efter, eller er det ens eget følelsesliv, der gennem musikken er blevet beriget med meningsgivende associationer? Er det sidste tilfældet vil forståelsen være primært intuitiv. En begrebsløs (=ubegribelig?) erkendelse. Er det første tilfældet er vi ude i et særtilfælde. For kendetegnet ved de sidste små hundrede års musik er netop skismaet mellem kompositionsprocessens logik og den klingende musiks logik.
    Læs hele artiklen

  2. "Alternative Neo-Riemannian Approaches to Carl Nielsen"Carl Nielsen Studies, Vol. V 2012, The Royal Library, Copenhagen
    Læsningen af Anne Marie Reynold's analyser af Carl Nielsens sange i hendes Carl Nielsen's Voice, inspirerede mig til et modsvar, en modanalyse, af én af hendes Schenker-inspirerede analyser. For lige så fuld af beundring jeg var over hendes bog, lige så indlysende stod - i mine øjne - den amerikanske analysetraditions mangler. At den amerikanske tradition er mangesporet, og til gengæld kan en masse andet, havde jeg heldigvis ikke blik for. Det blev en anledning for mig til for et engelsktalende publikum at præsentere de indsigter analyse med brug af Maegaards og Jersilds metoder kan give. Artiklen er en diskussion med Schenkeranalyse, Lendvai's tonale aksesystem, de neo-riemannske transformationsteoretikere samt konceptet bifokalitet, eller "Tonal Pairing" som er det lidt mere sexede udtryk. Særlig på dansk: "Tonal parring"? Læs artiklen.
  3. "Efter Dissonansen. Studier i Palestrinas trestemmige satser" Musik og Forskning 30 2005 Kbh.
    Det skal vises, at fuldkomne konsonanser stik imod faglitteraturens regelsæt hyppigt optræder i forbindelse med portamento, at tritonus benyttes som forudholdsinterval, samt at synkopedissonansen efter portamentobevægelsen har en funktion analogt med den konsekvente fortsættelse af gennemgangsdissonanser til synkopedissonans, som Hamburger - nærmest en passant - har godtgjort i sin forskning. Læs hele artiklen

  4. "Eksempler på struktureringer i Kurtágs musik" Musik og Forskning 29 2004 Kbh.
    G.Kurtágs musik forløber ofte i meget korte satser. Ikke sjældent af en længde på under ti takter! Alligevel formår Kurtág indenfor disse snævre rammer at etablere et velfungerende musikalsk udsagn, der byder på både materialeudvikling og pointerede formforløb. Denne musik er ikke bare velfungerende. Den er også utrolig informationsrig. Satserne er mættet med strukturer og sammenhænge. Nedenstående analyser af to forskellige satser fra Kurtágs musik vil prøve at vise eksempler på sådanne sammenhænge.Læs hele artiklen
  5. "Eksempler på musikalsk logik i Kurtags musik" Udvidet upubliceret version af "Eksempler på struktureringer i Kurtágs musik"
    Et spørgsmål, der trænger sig på i arbejdet med musikken fra sidste del af det tyvende århundrede og frem er spørgsmålet om den logik, der binder musikken sammen. Hvad skal man forstå ved begrebet: Musikalsk logik?
    På en måde er det jo enkelt nok: Logikken det, der giver musikken mening. Problemet med begrebet "mening" er blot, at det i musikalsk sammenhæng kan være temmelig diffust. At musikken giver mening kan også udtrykkes således, at lytteren forstår musikken. Men hvad er det, man forstår? Er det den logik, komponisten har komponeret efter, eller er det ens eget følelsesliv, der gennem musikken er blevet beriget med meningsgivende associationer?
    Læs hele artiklen
  6. "Fire Symfonier" Paper til "Dansk selskab til musikforsknings" seminar 14/3/9
    Med 10. symfoni nåede Holmboe en måde at gestalte den symfoniske proces som må have tiltalt ham. De næste tre symfonier er nemlig ikke bare også tresatsede. I udformningen af de enkelte satser har Holmboe bevaret førstesatsens åbne slutning, andensatsens kontrast og tilbageerobring af førstesatsmateriale samt - i forskellige udformninger - tredjesatsens apoteosemæssige afrunding.   Læs hele artiklen
  7. "Kaysersuite - En hyldest til jubilaren" Organistbladet, August 2009
    Leif Kayser foreslog mig engang at skrive en musik, der både kunne spilles kraftigt og svagt. Med andre ord, en musik der hvilede i sine noder uden at skulle forlade sig på styrkegrader for at gøre indtryk. Denne holdning til musikken forekommer mig betegnende for Leif Kayser.   Læs hele artiklen
  8. "Om sange, gåder og fundne ting. Struktur hos Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Per Nørgård"  "Fluktuationer - festskrift til Ib Nørholm" ed. Eva Hvidt m.fl., Frederiksberg 2001.
    Men der er en enhed bag alle forskellighederne. Værkerne har på flere måder fælles rod. For det første skriver alle tre komponister en flertydig musik. En musik med forskellige samtidige hændelser. Og for det andet skriver de en musik, hvis udvikling man som lytter kan følge tydeligt. Selv samtidigheden af forskellige hændelser lægges til rette på en næsten "pædagogisk" vis.
    Pelle Gudmundsen-Holmgreen præsenterer sine elementer et ad gangen før de kombineres, Per Nørgård vælger næsten altid et begrænset - og derfor principielt genkendeligt - udvalg af en række, som så komponeres ud som en art chaconne-tema, der gentages i varieret form, og Ib Nørholms melodik foldes gradvis ud, så man så at sige kan følge dens systematiske logik med øret.
     Læs hele artiklen

  9. "Sikke noget lort! - Et strejftog i Leif Kaysers 3. Suite for orgel" Publiceret af DMT et sted i cyberspace...
    De, der finder Leif Kaysers musik blot tør og kedelig, har tydeligvis ikke hørt hans Suite No 3 for orgel fra 1966-68. - Den er nemlig slet ikke kedelig. - Den er grim. Tudegrim!  Læs hele artiklen
  10. "Windshapes - et skoleeksempel" DMT nr.7 årg.67 (1992-93)
    Til Peter Bruuns spørgsmål om hvad vi skal med det hele, kunne man jo ganske enkelt svare, »gå i dialog«. Er det idag vanskeligt at udbasunere domme over god og 'dårlig', for slet ikke at tale om at tale om 'sand' og 'usand' kunst, kunne det måske til gengæld lade sig gøre at tale om relevant kunst. Relevant kunst forstået som en kunst, der tager stilling til en forgængers eller en samtidigs kunst, og derved tilføjer nye aspekter og aftvinger nye betydninger. Tager man postmodernismens udsagn om alle tiders samtidighed for pålydende, kan man se netop denne som det, der ligger bag begrebet 'aktualiseringens eklekticisme', som Björn Billing refererer til. Blot må man være opmærksom på, at der er uendelig mange slags musik, man kan forholde sig til. Måske forholder de vilde svenskere, som i Billings artikel må stå for skud, sig netop internt til hinanden, til et fælles udgangspunkt og et endnu uudfoldet fælles projekt.  Læs hele artiklen,   med nodeeksempler

Tekster om dur-mol-harmonik | Index
  1. "Mediantforbindelsers harmoniske funktion. Studier i Robert Schumanns lieder" Musik og Forskning 31 2007 Kbh
    Udover et afsnit viet til Schumanns "undertertsning" , er der her ingen gennemgang af komponistens brug af mediantforbindelser. Ikke direkte i hvert fald. Til gengæld er et kapitel viet til påvisning af Schumanns brug af funktionsfri D7-følger.
    Dette afsnit er det afgørende afsæt til nærværende undersøgelse.
    Jeg er nemlig uenig med de la Motte i dette synspunkt, og jeg mener ikke hans argumentation og eksempler er overbevisende. For mig at høre er dominanterne i Schumanns lieder så godt som alle funktionelle . Også de dominanter, som de la Motte eksemplificerer sin tese med. På grund af denne uenighed tager nærværende undersøgelse af Schumanns mediantforbindelse tager afsæt i en kritik af Harmonielehres afsnit om funktionsfri dominanter.
     Læs hele artiklen
  2. "Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori"DANSK MUSIKFORSKNING ONLINE Vol.4 2012 Kbh
    Mange års frustration over Jersild- og Maegaard-lejrenes gensidige uforsonlighed har fundet sit udtryk i denne supplering af Jersilds positionsteori. Gennem snart tyve års omgang med teorien har jeg i min brug justeret den så meget, at jersild sine steder, ville kunne have sine indsigelser. Disse ændringer inkluderer bl.a. indførelsen af muligheden for tertsrepræsentation i store tertser. Ved denne udvidelse, kan Maegaards glimrende nydannelser nemlig indgå tvangfrit i Jersilds begrebsapparat, med tilforordnede positioner! Læs hele artiklen
  3. "Alternative Neo-Riemannian approaches to Carl Nielsen"CARL NIELSEN STUDIES Vol.V 2012 Kbh
    I en sammenligning af danske (Jersilds positionsteori, Maegaards neapoliataniserings- og parallelvariant-begreberne) og amerikanske (Schenkers analysemetoder, den Hyer/Coneske transformationsteori, teorien om "tonal pairing" samt Reynolds Nielsen-analyser)teorier forsøges at udsige noget centralt om udviklingen i Nielsens harmonik. Læs hele artiklen

  4. "Hvem er altereret? - Historisk motiveret argument for en kopernikansk vending i funktionsteorien"DANSK MUSIKFORSKNING ONLINE Vol.7 2015 Kbh
    En gennemgang af omtalen af akkorden kendt som "den altererede vekseldominant" i de vigtigste historiske teoribøger fra 1716 frem til 2011 resulterer i følgende konklusion:"For at udtrykke, at bevægelsen S-DD forstås som en tertsalteration, må man underforstå II. trin som IV. trins egentlige grundtone. Man må vende op og ned på forholdet mellem II. og IV. trin. II. trin må, som i Portmanns teori, betragtes som hovedakkorden og IV. trin som stedfortræder. Men det er også alt. Og det er tilmed ikke engang første gang, sådanne tanker fremføres dansk musikteori." Læs hele artiklen

    Syv tekster under udarbejdelse, der skal indgå i en fremstilling af dur-mol harmonikkens teorier | Index

      Hovedtræk af dur-mol-tonalitetens teorier op til Hauptmann (2014)
      Fra Hauptmann til Høffding (2014-15)
      Dalhaus's kritik af Riemanns funktionsteori(2015)
      Træk af dansk funktionsteori (2013)
      Den danske funtionsanalyse og dens forudsætninger (2013)
      Fundamentalbastraditionen i Danmark (2015)
      Finn Høffding (2016)
      Samlet litteraturliste til ovenstående tekster

    Tekster om Per Nørgårds musik | Index
    1. Art and Truth: Per Nørgård and Martin Heidegger The Musik of Per Nørgård - Fourteen Interpretative Essays ed. Anders Beyer, Scolar Press 1996.
    2. "Helle Nacht, en præsentation af Per Nørgårds violinkoncert"DMT nr.6, årg.63 (1988-89).
      I DMT nr. 4 87/88 præsenterede Per Nørgård i koncentreret form visse af tankerne bag sidste sats af sin violinkoncert "Helle Nacht". Skønt denne præsentation uddybedes i et efterskrift af Jesper Beckman, vedblev indlægget for mig at svæve i en irriterende mellemtilstand mellem total uforståelighed og glimtvise, yderste kortrækkende, aha'er. Denne irritation endte i et ønske om selv at undersøge sidstesatsen samt dens forhold til koncertens øvrige satser. De øvrige satser viste sig imidlertid at indeholde et så forunderligt væld af kompleks enkelhed, at jeg umuligt kunne slippe dem (især midtersatserne) igen. En fremstilling af sidstesatsens for Per Nørgård så karakteristiske rækketeknik alene giver en endimensional og fordrejet gengivelse af ikke alene violinkoncerten, men også af Per Nørgårds spændvidde og kompositoriske fantasi.   Læs hele artiklen  med nodeeksempler
    3. "Hvor går tiden hen? Betragtninger over 'falske' og 'ægte' tonesøer", DMT nr.3, årg.69 (1994-95).
      I sin omtale af Per Nørgårds brug af tonesøer i 5. Symfoni i DMT nr. 7 1993/94, At redigere det moderne, bemærker Ursula Andkjær Olsen i en fodnote, at hun ikke vil komme ind på problematikken om sande og falske tonesøer. I forbindelse med det ærinde Andkjær Olsen er ude i er det ganske forståeligt. Men det gør ikke problematikken mindre spændende. Selv om jeg vil foretrække at tale om 'ægte' i stedet for 'sande' tonesøer, vil jeg her tage Andkjær Olsens fodnote som en anledning til at prøve at belyse denne problematik. Og det kan der være flere grunde til.
       Læs hele indlægget her
    4. "Motiviske aspekter af uendelighedsrækken" "Nye aspekter i uendelighedsrækken" ed. Jørgen I. Jensen, Wilhelm Hansen 2006.
      Således kan uendelighedsrækken altså stadig - efter godt 30 år - indeholde overraskelser. At der kan findes helt andre perspektiver og strukturer i eks. 1's lille rækkeudsnit, er jeg derfor heller ikke et øjeblik i tvivl om. Det er kun et spørgsmål om at se det. Og læseren opfordres til selv at gå på opdagelse og udse sig nye meningsdannende strukturer. Læs hele artiklen

    5. "Per Nørgård" MGG p.1186-1191 Bärenreiter Kassel 2004
    6. "Per Nørgård"   Internetpræsentation ledet og redigeret af Jørgen Mortensen
    7. "Virkeligheden fortæller mig altid flere historier 1-2"  1995, Det Fynske Musikkonservatorium, 262 sider + nodebilag 60 sider.
      Læs anmeldelser

    Om Svend Hvidtfelt Nielsen - Interviews og debat-indlæg
    Index

    1. En seriøs kommentar til Svend Hvidtfelt Nielsen og Peter Bruun og et surt opstød til Per Nørgård. Søren Møller Sørensen DMT nr. 2 1994-95
      I den løbende æstetiske diskussion i DMT har Svend Hvidtfelt Nielsen og Peter Bruun optrukket to positioner, der hver har deres historiske forudsætninger og hver deres fortsatte aktualitet.
      Lidt firkantet sagt præsenterer Svend Hvidtfelt Nielsen en postmoderne variant af modernismens traditionsforståelse. Inden for den forståelsesramme, som Svend Hvidtfelt Nielsen udkaster, beror det gyldige kunstneriske udtryk fortsat på den autentiske traditionsforlængelse, og man er fortsat forpligtet på et 'projekt'. Men både traditionen og projektet har været på slankekur. Modernismens 'universelle projekt' er blevet til ny dansk musiks 'lokale projekt'. Før henvistes der til kunstmusikkens tusindårige tilstedeværelse som civilisatorisk agens i euro-pæisk kultur. Nu henvises der til den lille gruppe stilfærdige mænd, der i de sidste årtier har tegnet profilen af ny dansk musik og domineret kompositionsundervisningen ved konservatorierne.
      Læs hele indlægget
    2. Hvis jeg selv skal sige det - Selvportræt af Svend Hvidtfelt Nielsen MUSIKHØST programhæfte 1993, Ed. Per Erland Rasmussen
      Det er altid lettere akavet at skulle skrive om sig selv. Uanset hvilke solide meninger eller hvilken selvopfattelse man sætter på papiret, er man uhyggeligt opmærksom på, at det jo alligevel ikke er hele sandheden. Det er aldrig kun sådan, selvom det til tider naturligvis også er sådan. Læs hele artiklen
    3. "Jeg vil skrive eventyrlig musik" Anders Beyer, DMT nr.5 2004-2005
      Der findes komponister i Danmark, som prøver at leve udelukkende af at komponere. Din komponistvirksomhed har altid været akkompagneret af andre job, med det praktiske arbejde som organist og som underviser i satslære og teori. Du er cand. mag. i musikvidenskab og filosofi, du er konservatorieuddannet organist og komponist og ansat som lektor på Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitetet. Ikke mange danske komponister har så mange uddannelser og kompetencer; jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om Poul Rovsing Olsen, hvis virke også strålede ud i mange retninger. Hvad betyder det for dig som komponist at have så mange ‘heste’ at spille på? Læs hele interviewet
    4. Ligegyldiggør Hvidtfelt Nielsen musikken? Per Nørgård, DMT nr.7 1993-94
      Derimod finder jeg (og åbenbart SHN), at der er erkendelseskraft også i fx Bachs og Haydns værker - og at det blot er manglende evne til at tolke disse, der, for det positivistiske blik, får disse til at fremstå som 'uden sandhedsværdi' (bortset altså fra den, som dens sociale funktion udfyldte): Alle kunstneriske udtryk rummer en afdækning af visse træk ved virkeligheden, der kun kunne afdækkes på just denne eller hin måde - hvad enten det så gælder Lully's 'ouverturer' eller Sydstaternes jazz og blues, Beethovens sidste kvartetter eller Nancarrows pianoruller (for nu at nævne fire eksempler der, parvis, enten var ekstremt forbundet med den sociale virkelighed eller opstod under ekstremt isolerende betingelser).Læs hele indlægget
    5. » ny eller Ny – igen (Igen?) Niels Rosing-Schow, DMT nr.1 2006-07
      I sin ‘Kommentar til ny-Ny-debatten’ i seneste nr. af DMT glæder Svend Hvidtfelt Nielsen (SHN) sig over mangt og meget i min artikel ‘En ny Ny musik ?’ (DMT nr. 4, 05/06). Men den bringer ham også til tasterne med en kritisk kommentar. Fint nok, at puste liv i samtalen var en del af formålet med min artikel. Men især forsøger den at argumentere for relevansen af og at kvalificere begrebet Ny musik. Læs hele indlægget
    6. .

    7. Om musik og politik - Og en kommentar til Svend Hvidtfelt Nielsens Windshapes - et skoleeksempel, DMT nr. 7, maj 1993. Peter Bruun, DMT nr. 6 1993-94
      Der er naturligvis en elementær forbindelse mellem musik og politik, da musikken er underlagt nogle samfundsmæssige vilkår sat af politiske præmisser. Det betyder, at musikkens folk ofte bliver nødt til at optræde som politikere for at forsvare musikkens eksistens, men i den sammenhæng spiller musikken selv kun rollen som stridens genstand. Musikkens samfundsmæssige værdi kan ikke umiddelbart beskrives, da den ikke er målrettet (som sygehus- eller skolevæsen). Derfor synes musikken bestandigt at have behov for at blive retfærdiggjort, og den bliver det i reglen ud fra en dannelsestanke, dvs. ud fra forestillingen om nødvendigheden af et åndslivLæs hele indlægget

    8. Unge Danske. Svend Hvidtfelt Nielsen - nogle brikker til en mosaik Morten Michelsen, DMT nr.3 årg.68(1992-93)
      Værket begynder med et kraftigt udbrud i alle otte stemmer (fløjte, klarinet, trompet, bratsch, cello, harpe og klaver). En myldrende aktivitet opstår ud af et opadgående åbningsarpeggio. I en art potenseret polyfoni spiller hvert instrument sin melodi med hver sin karakter. I korte glimt fremstår enkelte instrumenter klart på baggrund af mylderet, men andre instrumenter tager hurtigt over. De enkelte stemmers individuelle melodik understreges af en mangelaget polyrytmik, der giver en vis gennemsigtighed i flimmeret af toner. Den intense energi tabes lidt efter lidt, men gentagelser af åbningsarpeggioet fungerer som en ny impuls (se eks. 1).  Læs hele interviewet  med nodeeksempler

    9. English/Deutsch

    10. "Alternative Neo-Riemannian Approaches to Carl Nielsen"Carl Nielsen Studies, Vol. V 2012, The Royal Library, Copenhagen

    11. Art and Truth: Per Nørgård and Martin Heidegger The Musik of Per Nørgård - Fourteen Interpretative Essays ed. Anders Beyer, Scolar Press 1996.
    12. "Per Nørgård" MGG p.1186-1191 Bärenreiter Kassel 2004

     Svend Hvidtfelt Nielsen