Anmeldelser

• Jan Jacoby Politiken 19/03/97

  ”Svend Hvidtfelt Nielsen er [..] for beskeden når han selv kalder sit stort anlagte Restless kaotisk. Noget svarer til beskrivelsen, men der er også karakteristiske og taktile stofligheder, for eksempel en følsom modellering af det dybeste leje, farvet af tam-tam og dissonante harmonikaklange, eller en ormegård af lysende melodiske bevægelser. [..] elegante overgange og dynamisk logik i rækken af sammenkædede stigningsforløb giver helheden en helt symfonisk pondus.”

• Anders Beyer Information 18/03/97

  ”Komponistens talent har for alvor udviklet sig i de senere år [..] I Restless er de lyriske klangforløb nedtonet. Der er mere intime passager, men det overordnede indtryk er i overensstemmelse med titlen: Hektisk, nervøst, voldsomt pågående. Men også virtuost og med en fysisk vitalitet, der skaber portrættet af en rå og temmelig utilnærmelig figur.
  Efter opførelsen af Hvidtfelt Nielsens Restless fik jeg lyst til at høre det igen. Dels fordi det er helt anderledes spændende end så meget andet ny musik. Dels fordi man havde fornemmelsen af, at hvis ensemblet fik mulighed for at gentage stykket (i bedste fald nogle gange), så ville stykket ændre karakter.[..]
  Man må håbe, at Athelas Sinfonietta Copenhagen sætter Hvidtfelt Nielsens nye værk på programmet i den kommende tid, på koncerter og på turneer. Det vil alle have glæde af.

• Jakob Wivel Børsen 18/03/97

  …nok begynder ”Restless” som et voldsomt, kaotisk virvar, som det umiddelbart er sin sag at hitte rede i, men efter en sært fængslende overgang udkrystalliseres kaos og rastløsheden modsiges i hvad man kunne kalde ”selvudgrundende” musik, der sætter kaos i perspektiv.
  Et fint disponeret forløb, som Athelas Copenhagen her gav en smukt forløst uropførelse under Jean Thorels ledelse.

• Jens Brincker Berlingske Tidende 18/03/97

  Svend Hvidtfelt Nielsen har endnu ikke det artistiske mesterskab som orkesterkomponist, der kendetegner Tage Nielsen og Poul Ruders, og det præger hans nye værk "Restless", der arbejder med modsætninger mellem komplekse dramatiske afsnit og lyriske hvilepunkter. Også kompleksitet skal kunne høres for at erkendes, og Svend Hvidtfelt dækker for mange af sine ideer med slagtøj og messing i de afsnit, hvor det går hedest til. På en eller anden måde må der luges ud i dette partitur, hvis den uro, som skaber udvikling og sammenhæng i "Restless" skal blive mere end et postulat. Som det er nu, løber værket tør for stof før musikken er til ende, og navnlig den sidste koda med opspænding mod det afsluttende højdepunkt lød påklistret.
  En revision af partituret og en ny uropførelse - måske i en større sal - vil utvivlsomt gøre det lettere at erkende de kvaliteter, som skjuler sig bag overfladen i Svend Hvidtfelt Nielsens nye værk.

Programnote

Restless er et meget langt ensatset forløb, der består af en lang række forskellige typer musik, spillet samtidigt. Det er voldsomt og tænkt til opførelse i et stort rum. Gerne udendørs. De mange forløb bliver alle ført igennem til hver deres højdepunkt. I nuværende form er det i virkeligheden en smule langt og anstrengt. Som Brincker i sin præcist hørte anmeldelse så rigtigt pointerer trænger det til en kærlig hånd, så alle de fine ting, som også anmeldere har hæftet sig ved, kan komme bedre til sin ret. Mest vellykket og frapperende er nok brugen af dyb accordeon på et formmæssigt centralt sted.
SHN 2008

Programnote

Restless is a one-movement piece consisting of a lot of different materials, that in polyrythmical matrixes are interwoven. All of the material types have their moment of development and being in front. There is a striking use of deep accordeon, and metric matrixes for creating controlled accellerando and ritardando while virtual steady beat pulse upon it is here investigated for the first time. It was a side effect of the golden matrix used in "Through the Darklands". Since then i have used this system in as different pieces as "Of Princes and Dreams", "Movements", "A Sense of Fall", "Thumbelina" and probably many others as well.
SHN 2008.